Nexus klar til at sende sygehusadviser gennem den fælleskommunale Beskedfordeler

KMD er med Nexus den første EOJ-leverandør, der er blevet integreret til den fælleskommunale Beskedfordeler. Det gør visning af sygehusadviser mulig i SAPA.

Den fælleskommunale infrastruktur har i lang tid været klar til at modtage sygehusadviser og aflevere dem til den fælleskommunale Beskedfordeler med den særudviklede Beskedagent-service, som er udviklet af leverandøren MultiMed.

KOMBIT har afventet, at EOJ-leverandørerne ville blive integreret til den fælleskommunale Beskedfordeler - det sidste nødvendige led i at gøre visningen af sygehusadviser i SAPA (Sags- og Partsoverblik) mulig.

Nu har KMD Nexus succesfuldt gennemført de nødvendige test med Gladsaxe Kommune, og løsningen er gået live i den første kommune. Nexus vil nu i samarbejde med KOMBIT arbejde på få udrullet til de resterende kommuner i 2021.

Denne MedCom-certificerede løsning har længe været efterspurgt hos kommunerne. Løsningen sikrer, at distribution af sygehusadviser kan foretages simultant til hjemmeplejen (EOJ) og de øvrige forvaltningsområder via SAPA.

Med løsningen kan borgere serviceres ensartet, da de samme informationer stilles til rådighed på tværs af den offentlige forvaltning.

Flere EOJ-systemer på vej

KOMBIT er løbende i dialog med de to andre EOJ-leverandører, der i dag modtager sygehusadviser direkte, nemlig leverandørerne Systematic med Cura og DXC med VITAE.

Det er KOMBITs forventning, at disse to systemer snart også vil være koblet på den fælleskommunale Beskedfordeler, men for at kende de konkrete tidsplaner for dette, bør kommunerne tage direkte kontakt til deres pågældende EOJ leverandør.

Hvordan får min kommune vist sygehusadviser i SAPA?

EOJ-leverandører på det danske marked har givet tilsagn om, at løsningen bliver stillet til rådighed for kunderne senest den 1. februar 2020 jf. SKI 02.19.

KOMBITs anbefaler, at hver enkelt kommune tager fat i sin respektive EOJ-leverandør og aftaler det konkrete forløb frem mod at få løsningen sat i drift, så man i egen kommune muliggør visningen af sygehusadviser i SAPA.

 

Kontakt

Seniorkonsulent / Forretningsudvikler
4218 7268